mandag den 10. oktober 2011

Dag 2 i Korea

Kære Alle,

I dag var vi på byrundtur i Seoul, hvor vi blandt andet så Koreas "Blue House", svarende til "The White House" i Washingtong i USA. Bagefter så vi Kyoungbok Palace og nationalmuseet.
Her står vi alle foran hoved paladset


Her står vi ved zodiac figurerne foran nationalmuseet. Her kunne vi se, hvilket dyretegn vi tilhørte - 2011 er harens år.

Senere besøgte vi Insaedong, en gade fyldt med antik og andre sjove butikker. Til frokost fik vi en en meget fin koreansk og traditionel ret "samgyetang" som betyder ginsing kyllinge suppe - inde i kyllingen ligger der en hel ginsing.

Vi fik samtidig fejret Idas fødselsdag med fødselsdagssang og en rislagkage - hun blev 17 år!
Her sidder Ida med sin fødselsdagskage


Vi sluttede dagen med at køre forbi Namdaemun (den store sydport). Desværre kunne vi kun se en lille del af fundamentet, da det er under genopbygning på grund af en brand, som har brændt hele bygningsporten ned til stenfundamentet. Vi gik på Namdaemunmarkedet, her så vi enorme butiksområder fyldt med blomster, stoffer, tøj, køkkenudstyr, souvenirs - et enormt marked, hvor man kan få stort set alt.
Her er vi ved blomstermarkedet

Her står de og håndlaver nudler

Her står de og lave dumplings

Mange Koreahilsner
 

1 kommentar: