tirsdag den 25. oktober 2011

Dag 13 i Korea

Kære Alle,

Dag 13 i Korea og sidste dag og aften. I morgen rejser vi hjem til Danmark - øv - det har været nogle fantastiske dage - det måtte gerne have varet ved lidt endnu!

Der var meget der skulle nås den sidste dag. Nogen skulle lige nå de sidste indkøb andre nå de sidste museer og andre igen nå frisøren.

Om aftenen sluttede vi af på Korea House, hvor vi fik afsluttet på maner med taler og fin koreansk mad og flot opvisning i koreansk dans.

Her har vi de unge foran nogen af danserne

Lidt vemodigt med den sidste aften, men alle var enige om at det var en fantastisk tur.

Her sige de 3 rejseledere tak for en flot oplevelsesrig tur, og tak for at vores gæster på turen var så søde og imødekommende - det har fra hjertet været en fornøjelse og en stor glæde at rejse med jer alle

Mange hilsner
KOREAREJSER

Hwang Sung Ji, Kwon Yoong Hee og Søren Rose

Dag 12 i Korea

Kære Alle,

I dag gik turen tilbage til Hotel Hamilton i Seoul. På vejen tog  vi forbi rundturens sidste og enestående seværdighed Haeinsa, hvor vi så det over 1.000 år gamle tempel, men ikke mindst templets hovedattraktion – Tripitaka Koreana.

Her går vi igennem Iljumun, den første port ved et tempel - efterårsfarverne var meget flotte her oppe i højderne


Haein betyder refleks fra spejlblank sø, som var et vigtig symbol for den buddhistiske sekt, der grundlagde templet. Buddhas visdom og sutraens sandhed afspejles til folket som spejlbilledet fra en sø. Det var de to munke Sunung og Ijong fra Hwaom sekten som med støtte fra Kong Aejang  - Shillas 40. konge, der grundlagde Haeinsa templet. Sa betyder tempel, som ses på billedet i festivalsfarver og bånd - det blev opført i år 802 e. kr. f.
Haeinsa består udover hovedtemplet af en række meget gamle og meget velbevarede templer og buddhist munkenes boliger,  men øverst oppe bag templerne knejser den fineste af bygningerne, som indeholder Tripitaka Koreana. Sanskritet Tripitaka betyder "3 samlinger" eller "3 kurver" = "de tre hovedstrømninger", og indeholder følgende 3 punkter:
  1. Ordensreglerne
  2. Buddhas prædikener
  3. Kommentarer til Buddhas prædikener
Den koreanske form for buddhisme kaldes Mahayana = Det store fartøj. 
Tavlerne indeholder den buddhistiske nedskrevne helligskrift, svarende til kristendommens bibel.
Templet er brændt flere gange, sidst i 1817, men er siden genopbyggert eller restaureret. Der er kun en bygning, der har overlevet uden problemer siden sin uropførelse tilbage i 1488, men den indeholder også 81.258 udskårede tryktavler af træ. Tavlerne der hedder Tripitaka Koreana blev produceret af 30 munke på befaling af Kong Gojong mellem 1236 – 1251, det tog altså 15 år kun at udskære samtlige 52.382.960 kinesiske tegn (Hangul, det koreanske alfabet var endnu ikke udviklet den gang, det var det først i 1446 på befaling af Kong Sejong). Selve træet til tryktavleren var igennem en længere proces før de var klar til at blive skåret i. Der blev udvalgt blandt 10 træsorter, heri  blandt vild kirsebær og birk, træerne var mellem 30-50 år og havde en stammediameter på ca. 40 cm. Træet blev lagt i saltvand i 2 år og herefter skulle de tørre i 1 år. Da træet blev skåret op til trætavler i målene  70 x 24x2,8 cm, var det kun det træ, der var knastfri, man anvendte
Hver tavler indholder 23 linjer med 14 tegn, dvs. Hver blok indholder 644 tegn.
Man kunne i Haeinsa køb et aftryk af een af træpladerne, den kan man hente en engelsk oversættelse af på ovenstående billede
Alle 81.258 trætavler er i dag digitaliseret og kan se på følgende link: www.sutra.re.kr. I forbindelse med ditaliseringen var der kun ca. 5.000 kinesiske tegn til rådighed, men man havde brug for mindst 15.000 tegn for at kunne gennemføre transskribtionen, som lå klar digitalt i år 2000
I 1970’erne ville præsident Park Chung-Hee bygge et sikkert opbevaringssted til trætavlerne (efter bedste mening), selv om oppositionen fra buddhistmunkene protesterede på det kraftigste. Bygningen blev bygget - en enorm cement konstruktion i en dal øst for tempel området. De tekniske faciliteter var helt up to date med elektronisk fugtighedsstyring, temperaturregulering og ventilationsforhold. Men der dannedes meldug på nogle prøvetavler, man havde flyttet ind i den nye bygning, så den ambitiøse plan med at få opbevaret trætavlerne i moderne sikre omgivelser måtte skrinlægges. I dag bruges bygningen til Zen undervisning til munke.
Det var med rette at munkene protesterede, da man igennem mere end 500 år har kunnet sikre sunde opbevaringsforhold for trætavlerne - så hvorfor skulle det ændres, når de fra den gang allerede havde konstrueret en bygninge med teknisk rette ventilationsforhold. I den ene side af huset er der brede ventilationsvinduer i bunden af huset og små ventilationsvinduer i toppen af huset - på den anden side omvendt - på denne måde opnåede man en konstant og optimal gennemstrøm af luft, så trætavlerne aldrig blev for fugtige eller tørre. Det siges ydermere, at på dette bjerg, hvor bygningen er placeret, må der strømme en kraftig energi igennem jordkraften eller en anden kraft, da fugle sjældent flyver over bygningen. 

Læg mærke til vinduerne på højre side, små øverst og store i bunden - på den anden side er det omvendt

 I disse dage er der for første gang en stor festival oppe ved templet fra den 23. september – 6. november, ”2011 Millennial Anniversary of  the Tripitaka Koreana”, det fortælles, at man nu vil lukke for adgangen til trætavlerne i de næste 100 år for at beskytte trætavlerne. Da vi spurgte nærmere ind til det blandt munkene, var man ikke sikker på, at det ville blive gennemført, men ellers er den 6. november den sidste gang, man kan se trætavlerne direkte. Et enorm tab, men forhåbentlig vil man uanset, hvad man gør sikre de uvurderlige trætavler for altid. Her kan man læse mere om festivalen: http://eng.tripitaka2011.com/sub/01_01.jsp.

Tripitaka Koreana er naturligvis på UNESCO's verdensarvsliste. Der er blevet lavet et aftryk af alle tryktavlerne, som det koreanske kulturministerium gav tilladelse til i årene 1963 - 1968. Der blev trykt 13 sæt, hvor blandt andet universiteter i henholdsvis Japan, USA, Australien, Storbritanien og Korea har fået tildelt disse kopier


 Vi var så heldige at se det rituelle vækkelse af de fire buddhistiske symboler - fisken for for alle dyr i havet, kragen for alle dyr i luften, trommen for alle dyr på land og klokken for mennesket. Vi kom lige da Haeinsa's munke var ved at slå på trommen



og klokken





 Vi gik senere ned til byen, hvor vi fik en frokost, en særlig lækker Bibimbap (Bibim betyder at røre rundt/blande og bap er ris), grøntsager og urter der skulle blandes sammen med den koreanske chilipasta gochochang - mums - Søren fik to gange!
Det var sidste seværdighed på rundturen - så gik turen til Seoul med vores bus - en tur på næsten 4 timer på grund af den tunge trafik på vej mod Seoul, men det blev også til chips, pølser, kaffe og is under de to motorvejspauser.
En begivenhedsrig dag.
Mange Koreahilsner
Koreagruppen

torsdag den 20. oktober 2011

Dag 11 i Korea

Kære Alle,

Den største af kulturdagene og en forfærdelig masse at nå at opleve.

Vi starter med en historie af een af Koreas største arkitekter Kim Tae Song, som var blevet spået til at blive genfødt i en anden familie. Kort fortalt handler den om at Kim Tae Song (Tae Song betyder stor mur, som hentydede til Kim Tae Songs meget store pande), som bliver genfødt i premiereministers Kim Mun-Yangs familie, som deres søn. Kims genfødsel var som sagt forudsagt igennem en stemme fra himlen, og man så på den nyfødte en dreng det kinesiske tegn for Tae Song i guld! Han blev uddannet og endte op med at blive en meget dygtig arkitekt, hvor han igennem en guddommelig inspiration tegnede to af Koreas største nationalklenodier Sokkuram buddha templet og Bulguksa templet. Sokkuram blev opført på Toham bjerget i 752 e. kr. f.


Vi startede 7-800 meter højt oppe på Toham bjerget for at se Sokkuram buddhaen - ikke alene en enestående buddha, men også den største i Asien udhugget ud af een sten og vejer 20 tons. Buddhaen er er udhugget af eet stykke granit, som iøvrigt ikke findes i området og må været fragtet til langvejsfra, det er fortsat en gåde, hvordan man har fået den hele vejen op af de uvejsomme bjergveje

  
Sokkuram buddhaen er 4 meter høj og er pladseret inde i denne fantastiske grotte, som selv efter adskillelige restaureringer ikke har kunnet genskabe samme enkelte og tekniske gennemstrøm af luft og fugt i balance, så der ikke dannes alger eller mos på grottens mange figurer og buddhaen. Der har siddet en diamant i panden på buddhaen, den havde til formål, at kunne lyse grotten naturligt op ved, at give genskær til de to bodhisattva'er, der står omme bag søjlerne (står i skjul bag hver sin side af væggene ved søjlerne). Buddhaen har sit ansigt vendt direkte mod øst - den symbolske opførelse af denne Buddha var netop, at man ville undgå Japanske angreb igen

 Næsten hele holdet foran Sokkuram buddhaen, som er inde bag døren


Klokkeren Maria forsøger sig på en stor klokke for foden af Sokkuram - en fantastisk klang



Så går turen igennem Bulguksa (Bul = Buddha, guk = land og sa = tempel) - her viser Søren ruten igennem det store tempelområde


Her står 2 af de 4 himmelske konger, som vogter templet ved "Sachonwang" 2. port foran templer, den første port hedder "Iljumun"


Her er de to andre 4 himmelske konger som vogter ved indgangen til Bulguksa


Endelig står vi foran Bulguksa - nu skal vi ind at høre Asa-Nyo druknede i dammen fordi hun ikke kunne se skyggen af den sidste pagode, som hendes mand Asadai byggede inde bagved Bulguksa templet - dengang havde kvinder ikke nogen adgang inde i templerne. Der hvor vi står, var der ved Bulguksa's opførelse en smuk dam, som man ikke har genskabt


Her har vi så de to pagoder, som historien drejer sig om. Asadai havde fået til opgave at opføre to pagoder, som kom til at hedde henholdsvis Seokgatap (venstre, fik tilnavnet pagoden med skygge) og Dabotap (højre, fik tilnavnet pagoden uden skygge). Tap betyder pagode. Da hans kone Asa Nyo kom til templet måtte hun ikke komme ind og besøge sin mand, selv om hun savnede ham forfærdeligt. Munken sagde, at hun i dammen foran templet ville kunne se skyggerne af pagoderne, når de var færdige, før ville Asadai ikke komme ud til hende. Asa Nyo så også Dabotaps skygge og glædede sig over fremskridtet, men hun nåede aldrig at se skyggen af Seokgatap, da noget af templets bygning skyggede for at Seokgatap, så pagoden ikke kunne kaste sin skygge i dammen udenfor templet. Asa Nyo blev så ked af det og troede, at hun havde mistet sin mand til templet, at hun kastede sig i dammen og druknede

 

Dabotap er gengivet på KRW 10 mønten. Alle børnene fik en mønt som souvenir. I Seokgatap fandt man en sariboks, som der ofte kan ligge i midten af pagoder. Sariboks blev åbnet den 13. oktober i 1966, efter at andre skattejægere havde forsøgt sig et par måneder inden

I denne sariboks, fandt man blandt andet verdens ældste kendte tryk fra ca. 710 e kr. f. og en flaske af glas, som munken der bar den fra pagoden over til templet desværre tabte på vejen


Her viser Søren med Jørns krykke, en mulig dannelse af Swastika (Suastika, su = godt og as = at være eller have det, dvs. Suastika betyder noget i retningen af: "må du have det godt"


Det  er ikke at forveksle med hagekorset, som blev brugt af Adolf Hitler, Swastika er sporet til 4.000 år f. kr. f. og anvendt så spredte steder som Troja og Norge i jernaldertiden - Carlsberg brugte også Swastika tegnet på deres øl før 2. verdenskrig - men i Buddhistiske templer verden over betyder det noget i retningen om at man må have det godt


Det var så frokost - stegt flæsk uden persillesacue og kartofler, men tilgengæld en masse blandt andet kimchi, tang og sesamblade, på koreansk Sam Gyeop Sal - stegt flæskekød


Her går Cathrine og Jane ved Kong Kim Mich'us grav, han var den 7. Kim konge. Vi går ved Tumulis Park bedre kendt på koreansk som Daereungwon, som består af mere end 20 gravhøje, hvor af de mindste er ca 1 meter høje og de højeste 23 meter. Jo højere jo vigtigerer og mere berømt - det var typisk mindre ukendte familiemedlemmer, der blev begravet i de mindre gravhøje. Historien om Kong Mich'u, var kort fortalt, at han ved en invasion fra Paekche riget ifølge legenden blev hjulpet af nogle ukendte krigere, som havde bambusblade stikkende ud af øret. De såkaldte bambuskrigere, fik slået invasionen tilbage og Shilla riget overlevede - soldaterne forsvandt, og man har ikke siden hørt om dem. Da kong Mich'u døde blev der plantet en bambusskov ved hans grav "Chukhyonnung" Bambus Soldat Grav



Bagefter så vi den eneste åbne grav for offentligheden Cheonmachong, den himmelske hests grav, hvor man har fundet mere end 10.000 genstande som i dag kan ses på museet i Kyongju og Nationalmuseet i Seoul. Her ser man afbildningen af den himmelske hest på et stykke bark, som man anvendte til mudderbeskyttelse for rytterne

Her ses et bælte med forskellige symbolske figurer, blandt andet fisken som symboliserer fertilitet ved siden af en lille "flaske" til parfume


Ch'omsongdae er Østens ældste astronomiske observatorium, som blev opført under Dronning Sondoks regeringstid 632-647. Dronningen var den 27. regent, og man har endnu ikke fundet ud af om det er tilfældigt, om der er 27 sten fra basissten til topstenen, eller hvorfor der netop er 4 sten, som peger i hvert sit verdenshjørne, eller hvorfor der er netop er 12 stenrækker fra basissten til vinduessten (årets måneder eller zodiac?), samt at der er anvendt i alt 365 sten til at opførelse af hele observatioriet


Her fortæller Søren vores 4 Kim'er om det monument, hvor deres forfader blev fundet. Det var Kong Talhae, der en nat hørte en hane gale i skoven, og her fandt han et guldskrin højt oppe i træet, hvor der sad en hvid hane og galede. I guldskrinet lå der en lille dreng, som han tog til sig og kaldte Kim Al-Chi. Kim som på daværende tidspunkt blev skrevet på samme måde som Kum på kinesisk, betød guld, som henviste til guldskrinet. Al-Chi betyder lille søn - det var navnet på Koreas første Kim, som i dag er det mest almindelige efternavn i Korea. Vores 4 Kim'er står her foran det monument, hvor træet i sin stod med guldskrinet højt oppe sammen med den hvide hane


Efterårets sidste tagetes og alle de unge fra gruppen


Det sidste vi så på den lange dag var Posokjong, som var et sted, som den kongelige familie i Shilla riget brugte til at holde lystige fester. I den lange abalone muslinge formede kanal flød der vand. Man legede en drikkeleg, hvor man i den ene ende påbgyndte et digt og samtidig søsatte et bæger med vin i kanalen - så skulle den der stor i den anden ende slutte digtet - havde han ikke gjort det inden, vinbægeret nåede ham, så måtte han jo drikke vinen i bægeret. Den næstsidste Shilla konge blev her en aften advaret om ikke, at holde sin fest, da der var oprører i nærheden, som ville slå ham ihjel. Kongen afholdte trods advarslerne sin fest, men blev overmandet af oprørerne og tvunget til at begå selvmord, ellers ville han blive dræbt af oprørerne. Generalen fra oprørerne udråbte en ny Shilla konge, som også blev den sidste Shilla konge Kyongsun, og han overgav sig frivilligt til Kong T'aejo i 935 fra Koryos rige


Efter dagens mange oplevelser fejrer vi Janes fødselsdag - man spørger jo ikke om en dames alder, så vi nøjes med at sige, at Jane er født i Hanens år


Mange Koreahilsner

Koreagruppen


tirsdag den 18. oktober 2011

Dag 10 i Korea

Kære Alle,

I dag to vi turen fra Busan til Kyongju, kongebyen i Korea beliggende i det gamle Shillaområde og gammel hovedstad for samme rige.
  
Vi startede med at køre til Yangdong Folk Village - en landsby ca. 17 km nord for Kyoungju (også stavet Gyeongju) med huse helt tilbage fra 1400 tallet. Mange af husene har eksisteret uforandret i næsten 600 år - de der bor der skal efterleve de særlige betingelser som f.eks. at måtte finde sig i konstant at få besøg af koreanske og udenlandske turister og bevare de fredede huse. Landsbyen var oprindelig domineret af to familier Lee og Son, hvor de fleste tilhørte Yangban klasse (adels eller den finere overklasse)


Mrs. Kwon bor dog ikke i den helt samme Yangban stil, men har en søn, og børnebørn, der bor i New York i dag, som har universitetsuddannelser fra Seoul Unviercity og Harvard Univercity. Yangdong er netop kendt for sine meget dygtige, veluddannede og kloge mennesker, som har leveret mange lærte ledere og ministre til Koreas kongefamilier og ikke mindst de seneste år, hvor blandt andet to ministrer stammer fra netop denne landsby og 60 professorer og 30 dommere. Mrs. Kwon ville meget gerne byde os velkommen og fortælle om sit hjem og sin familie. Det er ikke så tit man får lov til at besøge de lokale - så det var eksklusivt privilegie at høre Mrs. Kwon fortælle - hun snakkede hele tiden og var meget sød og imødekommende. Her overrækker Søren en lille gave til Mrs. Kwon, som sender sine varmeste og bedste hilsner til Sørens far - Kjeld Hansen


Her deler Mrs. Kwon ris-kandis ud til os alle

Vores Kwon opdagede at hun var i familie med Mrs. Kwon - så der blev spurgt lidt ind til deres familiemæssige baggrunde. Her står Ms. Kwon og Mrs. Kwon sammen med Christian, som Mrs. Kwon på sin meget charmerende måde fik fortalt, hvor dejlig han var, og at han ville få succes og blive en rig mand - han ser bestemt godt ud sagde Mrs. Kwon


 Her står vi foran et enebærtræ, som er lige så gammelt som det hus vi skal besøge er Seobaekdang (betyder 100 gange om dagen = tålmodighed) fra 1454



Det plejer at være Sørens far, der besøger Mrs. Lee, som han har gjort i 25 år. Her er det dog Søren og efterårets Koreagruppe, der besøger Mrs. Lee. Det er i hendes private gemakker, vi denne dag besøgte Mrs. Lee, som igen er en meget fin gestus. Hun bor alene i huset - et rigtigt Yangban hus


  Mrs. Lee fortæller gerne og svarer på spørgsmål fra os alle


Mrs. Lee sender her hendes hilsner til Kjeld Hansen og håber at han kommer på besøge igen en anden gang



Så er det tid til lidt frokost - et kongeligt måltid i bogstaveligste forstand - vi er på en restaurant, som servere retter, der normalt blev serveret til de kongelige familier. I alt næsten 20 retter - så hørte der også soju til, som Svend og mange andre også skulle smage sammen med de mange andre kongelige retter


Her er det blandt andet dampede mandu og chapche (stegte glasnudler med grøntsage og sesamolie og soyasauce)


Her er det fiskeboller med grøntsager og sur sød frugtsauce


Her står Søren og fortæller om Emille klokken, som blev støbt i år 770 efter kr. fødsel - den vejer 30 tons og er 3,3 meter høj. Under klokken er der en lille uddybning i gulvet for at fordele og forstærke lyden. Klokken har fået sit navn fordi en lille pige på 3 år blev ofret ind i klokkens støbejern, dengang den skulle støbes. På koreansk hedder mor - Oma, men dengang hed det Emi - hun råbte på sin mor som det sidste, da hun brutalt blev smidt ind i smelteovenen. Da klokken første gang skulle afprøves, lød det skingert "eeemiiil". Det siges, at man kan høre klokken over 60 km borte i stille vejr

Efter Emille klokken besøgte vi museet, som viste alle de mange skatte fra Kongebyen Kyongju, kongekroner og bælter af guld og våben og smykker, som er mange hundrede år gamle og blandt andet stammer fra de mange kongegrave i området.

Her ser vi blandt andet en kongekrone fra Shillatiden - fra venstre er det to hjortetakker, hjorten er shamanistisk symbol for lyset om dagen og de næste 3 opretstående ornamenter symboliserer de kosmiske træer og står for himlen, jorden og underverdenen

På vejen hen til hotellet fik vi lige historien om Sok og den første Kim i Korea. Kort fortalt blev der engang født en dreng ud af et æg, han snød sig til et Yangban hus og blev herre i huset og fik både den daværende konges respekt for sin klogskab og lod Sok, som kongen navngav ham, gifte sig med sin datter. Sok betyder gammel og blev senere konge under navnet Talhae. Det var netop denne kong Talhae, som i en skov fandt et guldskrin højt oppe i et træ sammen med en hvid hane. Der lå en dreng inde i guldskrinet, Konge Talhae tog drengen til sig som sin egen søn og kaldte ham Kim Al-Chi, Al-Chi betyder lille søn. Da man skrev med kinesiske tegn dengang, skrev man det samme tegn for Kim og Kum, som betyder guld, med henvisning til at Kim var fundet i et guldskrin. Det blev den første i Kim slægten - Kim er i dag eet af de mest almindelige navne i Korea og også den meste dominerende i Koreas kongehistorie - der var 38 konger, der stammede fra Kim slægten. Børnene arver altid faderens navn, moderen beholder altid sit navn, selv om man hedder noget forskelligt til efternavn.


Så ankom vi til hotellet - hvor det var tid til en svømmetur i poolen og en tur rundt om søen eller de nærmeste småbutikker - lækkert hotel.





Her har Tara fået fødselsdagslagkage på hotellet - 16 år og midtpunkt og med fødselsdagssange


Senere på aftenen var vi ude at  bowle. Yes! Strike - Cathrine kører med kuglen!

Mange Koreahilsner

Koreagruppe