tirsdag den 11. oktober 2011

Dag 3 i Korea

Kære Alle,

I dag var vi ude at besøge Holt, en stor hjælpe- og adoptionsorganisation i Korea, som startede tilbage i 1955 ved at Harry og Bertha Holt fra Oregon i USA adopterede krigsramte børn tilbage fra Koreakrigen. Det blev til mange flere børn, som ægteparret passede og plejede i Ilsan i Korea. I dag er det een af de største organisationer i Korea og ledes i dag af deres datter Molly Holt.

Her byder Molly Holt os velkommen til Holt

Molly er sidst i 70'erne og er meget frisk og rejser stadig rundt og arbejder hårdt for forældreløse og handicappede koreanske børns vilkår og vordende enlige mødre.

De adopterede børn fik i dag en lille souvenir gave fra Holt overrakt af Molly Holt til Marie-Louise Peterslund, som modtog på vegne af gruppens adopterede. Marie-Louise holdt en fin takketale.

Her står vi så alle sammen, hele rejsegruppen med nogen af Holts ansatte og Molly Holt

Efter at have set de små babyer og børn på Holt, (som der var mange der ønskede sig at tage med hjem), var vi henne og spise frokost med Holt. Her fik vi en rigtig lækker koreansk Kalbi, som er stegte spareribs - se bare hvor lækkert det ser ud med alle de små andre grøntsagsretter til inkl. masser af kimchi og hvidløg!

Kalbi - kan også staves Galbi, som betyder ribben på koreansk


En rigtig lokal koreansk restaurant - vi skulle tage skoene af og sidde på gulvet!

Vi fik hjælp til at grille kødet og skære det ud
Ida ser ud som om hun tænker - "Du Christina, kan du overskue alt det her, hvor skal vi begynde?"

Efter frokost tog nogen af os videre på bytur og resten ud til en anden adoptionsorganisation - KSS, Korean Social Services. Her fik familierne snakket om deres adoptionspapirer, som de andre adoptionsbørn også gjorde hos Holt.

Vi fik hos KSS at vide, at man sidst på året stopper for adoptioner fra KSS og man sælger de nvuærende bygninger og flytter til lidt mindre og billigere lokationer og fortsætter administrationen der efter nytår, eller når bygningerne er solgt.

Det var en lang dag med mange spændende nyheder for de enkelte familier og adoptionsbørn. Så trængte vi også til at komme hjem og slappe af og komme ud at spise lidt lækkert - nogen skulle have indisk og andre koreansk.

Mange Koreahilsner

Koreagruppen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar