I dag besøgte vi den nordkoreanske grænse. Vi startede med at se monumenter i Unification Park ved landsbyen Musan-ri.
Her eet af monumenterne, som viser de 10 helte fra ROK, (Republik of Korea), fra første infanteri division, som udløste deres bomber til eksplosion mod deres kroppe for at bane en afgørende vej for de efterfølgende soldater.
Efter Unification Park, spiste vi frokost.
'Vi skulle have skoene af igen!
I dag spiste vi Bulgoki suppe, kan også staves Pulgoki - Bul betyder ild og goki betyder kød, så det må være det samme som grillet kød! Og igen med kimchi, bønnespirer, tang, tofu og radisesalat.
Nogen spiser med gaffel og andre er blevet rigtig gode til det med pinde
Grethe ser ud til at sige: Hvad siger du Jonas, kan du spise igen!
Efter frokosten tog vi over til en anden monument park, hvor vi så et lokomotiv, som blev bombet under Koreakrigen og efterfølgende blev efterladt i DMZ området.
Her ser man lokomotivet med alle dens over 1.000 skudhuller og bøjede hjul. Vi står oppe på broen og spejder ind over for at se Nordkorea, som man kan se langt ude i horisonten
Der var også børn ude for at se området, men ham i midten ser mere ud som om han er på narrestreger!
Vi havde en koreansk guide med i bussen, som snakkede værre end et vandfald, så det var svært at fravriste hende mikrofonen for at fortælle lidt ekstra historier og informationer om Panmujom, som jo betyder "planke - landsby - lagerbygning". Det var jo oprindeligt i Koreas gamle hovedstad Kaesong, hvor de oprindelige fredsforhandlinger blev startet 10. juli 1951, men fredsforhandlingerne blev afbrudt, da kommunisterne påstod at FN styrkerne havde angrebet den neutrale forhandlingszone - herefter genoptages forhandlingerne i Panmunjom den 25. oktober 1951. Det er de længste fredsforhandlinger i verden, der blev først indgået fred og våbenhvile den 27. juli 1953, og selv efter stærke anstrengelser blev det ikke til en fredstraktat på Geneve konferencen i juni 1954 og er heller ikke realiseret siden - så officielt er Nord- og Sydkorea fortsat i krig.
Der har dog siden været holdt adskillige møder og fredsforhandlinger - dette er forgået inde i "United Nation Command Military Armistice Commision (UNCMAC) Conference Building"
Her står en sydkoreansk soldat og vogter UNCMAC Conference Building
Her står en nordkoreansk soldat og vogter Nordkorea
Soldaterne står på vagt i skift á 2 timer ad gangen - de står helt stille og stirrer direkte på alt aktivitet mellem den nordkoreanske og sydkoreanske grænse og er klar til at slå alarm ved det mindste - den mørke linie, der er foran den midterste soldat er grænsen mellem Nord- og Sydkorea
Før vi kunne komme inde i Conference Building, måtte vi lade en lille gruppe vietnamesiske officerer komme ud af bygningen.
Så blev det vores tur - soldaten i baggrunden står med det ene ben i Nordkorea og det andet i Sydkorea - så vi står altså i Nordkorea!
Her har vi familien Svarre i Nordkorea med den sydkoreanske soldat
Familien Andersen
Her er det officielle forhandlingsbord - til højre for mikrofonerne og flaget på bordet er Nordkorea og til venstre er Sydkorea
Bagefter kørte vi i bus rundt i området, normalt kan man komme op i det ottekantede Freedom House, men det er blevet lukket for turister efter at nordkoreanerne har proklameret, at de føler sig provokeret, og at de vil skyde på alle, der besøger Freedom House uden speicial aftale. Vi måtte ikke engang stige ud, der for at se verdens største flag, som Nordkorea formodentligt har i deres propaganda flagstang, som er 170 meter højt og flaget er 30 meter langt og vejer mellem 250-300 kg - lige så langt som rundetårn! Istedet fik vi lov til at tage billeder ud af militærbussens vinduer - her har vi et af Bridge of no Return og et af et monument for verdens dyreste træfældning.
Bridge of no Return - når først man var kommet over, var der ingen vej tilbage i forbindelse med udvekslinger af krigsfanger - når en mand kom ind i Sydkorea, fik man som det første et bad og modtog en ny militær uniform og fik en solid portion mad inklusiv is til dessert. Dette var indtil september 1976 den officielle bro, hvor man udvekslede fanger.
Camp Bonifas er opkaldt efter kaptajn Bonifas,som 3 dage før sin hjemsendelse til USA, ville klippe nogle grene af et poppeltræ, som var vokset sig så stor, at det hindrede udsyndet til de nordkoreanske bygninger og soldater. Kaptajn Bonifas tog sammen med en mindre gruppe soldater ned til træet med økser og påbegyndte arbejdet - det førte dog til et større spændt slagsmål, hvor een af de 30 nordkoreanske soldater greb en økse og først dræbte løjtnant Mark Barrett og kaptajn Arthur Bonifas. En større udvikling af situationen blev afværget, da en truck blev kørt ind i området af en svensk FN soldat. Efterfølgende blev træet fældet nøje overvåget af både nord- og sydkoreanske soldater - verdens dyreste træfældning
Mange Koreahilsner
Koreagruppen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar