I dag var igen rejsedag fra Jeju til Busan - det var tidligt op (05:30), da vi skulle flyve kl. 08:40.
Den første seværdighed var at besøge Busans fiskemarked - her går Ms. Kwon sammen med gruppen og med sin paraply, som yder to formål, den ene er naturligvis at alle kan følge hende på den røde paraply, den anden og ikke mindre vigtig for hende, er at paraplyen skygger for solen, så hun ikke bliver solbrændt - det er nemlig stadig ikke særlig pænt at være brun, da det betragtes som at tilhøre "sangmin" - arbejderklassen. Derfor ser man mange koreanere gå med paraply på en solskinsdag om sommeren, eller så snart solen er fremme
Muslinger på fiskemarkedet
Chilimarineret krabber på fiskemarkedet
Tørfisk på fiskemarkedet
Blæksprutter på fiskemarkedet
Her får Inger Lise og Søren sig en gang friskopskåret levende blæksprutter dyppet i sesamolie med salt. Det gælder om at tygge hurtigt, så sugekopperne ikke suger sig fast i munden! Marie og Anders tænker deres - godt det ikke er os!
De friskopskårede blæksprutter og Soju
Soju (lokal koreansk snapselignende drik traditionelt baseret på ris, sjældent over 17% i styrke) skal der til for at skylle blæksprutten ned med - der er Maria anderledes mere åben for at smage!
En lille del af Busan havneby med ca. 4 mio. indbyggere og Sydkoreas andenstørste by. Busan betyder en slags gryde, idet Busan er omkranset af en bjergkæde. Det var også denne havneby, som Jutlandia - det danske hospitalsskib lå i krigen mellem Nord- og Sydkorea fra 1950-1953. Havnebyen Pusan er også kendt for sine enorme skibsværfter og containertrafik.
Indgangen til det Internationale marked - selv om det var søndag, var der mange mennesker - da der var filmfestival - Busan (kan også staves Pusan, da P & B har samme udtale lyd i Korea) og er pendant til filmfestivalen i Cannes, her mødes og vises alle, der er værd at møde og se af filmstjerner og producenter hvert efterår fra hele Asien
Efter en lille indkøbstur på det Internationale marked og lokale undergrundsmarked var det tid til lidt frokost.
Her får vi en variant af Bulgoki med de traditionelle tilbehør - i dag fik vi i tillæg en bønne/krabbe og tofu suppe.
Salatblad - så lægger man ris, bulgoki, kimchi, hvidløg og diverse andre ting i salatbladet - rul det sammen og mums
Her venter vi på bussen ved det Internationale marked - vi skal på hotellet og pakke ud - nogen skal ud at bade eller lidt i byen
Efter vores indkøbstur, så var det nye overdådige Novotel Hotel i Haeundae. Haeundae betyder "hav-skyer-strandbred", hvilket passer meget godt til vores hotel, da man kan træde lige ud på stranden fra hotellet.
Buffeten, endnu mere overdådig i forhold til KAL hotel på Jeju
I morgen er det fridag, men der er sikkert nogen, der skal på det Internationale marked igen, andre skal i Shinsegae department store - Koreas ældste og ikke mindst verdens største department store. Shinsegae er en kæde af departments stores i Korea og betyder "ny verden" og er oprindeligt en del af Samsung gruppen, udskilt fra Samsung i 1990'erne - der kan man nok bruge nogle timer. Shinsegae udfylder som den største i verden 509.810 kvadratmeter - Illums i Danmark udfylder til sammenligning ca. 20.000 kvadratmeter.
Mange Koreahilsner
Koreagruppen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar